Jeg må være ærlig og sige den sidste 1 1/2 måned har været svær, nok mest fordi de sidste 3 år har Mille og jeg boet sammen, og nu er vi adskildt endnu en måned ind til vi kan flytte i huset, det virker som kort tid men i mit hoved er det en evighed, for savnet er stort når det er en du har været sammen med så længe.
Så tiden går ufattelig langsom det er død iriterrende, men så må jeg jo huske på det ikke er mere end den ene skide måned jeg skal vente.
Og selvfølgeli glæder jeg mig som en gal til og flytte i hus sammen med hende, og ikke mindst der bliver plads til vores to skønne hunde.
Idag har jeg brugt min tid med og gøre et bord istand det er blevet slebet og jeg er igang med og lakerre det igen så det kan blive fint igen, er et gammel arvestykke fra min farmors så det har en affektionsværdi for mig uden tvivl.




